Nyt domicil når milepæl

NRE Denmark A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast
28. juni 2019

Torsdag den 27. juni deltog flere end 100 gæster i rejsegildet på det 7.500 kvm store domicil, som DLG i løbet af næste år kan tage i brug.

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard bød DLG velkommen til området fra den selvsamme talerstol, som DLG i fremtiden også skal anvende ved større forsamlinger i det nye domicil.

Ved rejsegildet var der sikret adgang til alle husets kommende kontorpladser. Dermed var de kommende brugere af huset - medarbejderne hos DLG - på rundtur for at opleve en forsmag på deres kommende arbejdsplads og udsigt.

Udover Fredericias borgmester talte også direktør Peter Olsson fra AP Pension, koncernchef Kristian Hundebøll fra DLG samt salgsdirektør Jonas Olesen fra NRE.

NRE Denmark A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast