Rejsegilde på 2. etape af Havneøen

NRE Denmark A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast
22. august 2019

Onsdag den 21. august 2019 afholdte Kirk Property og NRE Denmark rejsegilde på det igangværende byggeri af to nye lejlighedstårne på Havneøen i Vejle.

Første person på talerstolen var Jacob Eiskjær Olesen fra NRE Denmark efterfulgt af Helle Andersen fra Kirk Property. Begge roste og takkede for den kollektive indsats blandt projektets involverede parter både i forbindelse med byggeriets tilblivelse og igangværende opførelse. Det var en rigtig god stemning, hvor naboer, underentreprenører, arkitekt, ingeniør og øvrige interesserede var mødt talstærkt frem.

Bygningerne E og G på henholdsvis 7 etager og 4 etager udgør tilsammen 2. etape af vores arbejde på Havneøen. Et helt nyt, spektakulært boligområde med unik udsigt ud over Vejle Fjord. De kommende beboere kan se frem til 48 ejerlejligheder med imponerende udsigtsforhold, altaner og gennemtænkt boligindretning.

Havneøen Etape 2 opføres i et bygherresamarbejde mellem Kirk Property og NRE Denmark.

Rejsegildet markerede også startskuddet på salget af lejlighederne i den ene af de to bygninger, som efter planen står færdige næste sommer.

For mere information om Havneøen: www.havneoen.dk

NRE Denmark A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast