Frederiksberg Allé 41 modtager bygningspræmiering
NRE Copenhagen A/S
World Trade Center Ballerup
Borupvang 3
DK-2750 Ballerup
15. oktober 2021
Boligprojektet på Frederiksberg Allé 41 har modtaget Frederiksberg Kommunes Bygningspræmiering af Gode og Smukke Bygninger.
Prisen blev overrakt ved en reception på Frederiksberg Rådhus af borgmester Simon Aggesen. Til stede for at modtage prisen var Thomas Krarup (COBE), Klaus Kastbjerg (Unionkul) og vores egen Ulf Eschou Møller (NRE).
I begrundelsen for præmieringen fremhæves blandt andet byggeriets smukke arkitektur og placering som det eneste boligbyggeri opført ovenpå en metrostation i Danmark.
”Projektet er forbilledligt gennemført og skaber et smukt hjørne, der på én gang er fuldt ud nutidig, men samtidig både respekterer og videreudvikler den helt særlige stemning på dette vigtige sted på Frederiksberg”
Vi er som bygherre og totalentreprenør glade og stolte over, at Frederiksberg Kommune har valgt at anerkende vores byggeri. Tak til Frederiksberg Kommune - og tak til alle der har været en del af projektet for et godt og vellykket samarbejde.
NRE Copenhagen A/S
World Trade Center Ballerup
Borupvang 3
DK-2750 Ballerup