-
Aflevering af projekt
16. april 2026
Nye udegårde til Nørre Snede Fængsel er afleveret
NRE har i dag afleveret projektet hvor vi har opført nye udegårde til Nørre Snede Fængsel for Danmarks Fængsler. Det har på mange måder været et lidt anderledes og usædvanligt projekt for os i NRE, da det er første gang, vi arbejder med en offentlig opgave – og et fængsel.
Projektet er gennemført i et tæt og konstruktivt samarbejde med bygherre og rådgivere, hvor der har været stort fokus på både funktionalitet, sikkerhed og kvalitet i udførelsen. De nye udegårde bidrager til at skabe gode og tidssvarende rammer for de indsatte, og vi er stolte af at have været en del af et projekt med både faglig og samfundsmæssig betydning.



