Rejsegilde på Trinity Hotel og Konference

NRE Denmark A/S, Finsensvej 3, DK-7430 Ikast Tlf. 87 12 49 50
30. april 2026

I dag har NRE sammen med bygherre og samarbejdspartnere markeret en vigtig milepæl med rejsegildet på udvidelsen af Trinity Hotel og Konference i Fredericia.

Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og projektet bevæger sig dermed ind i næste fase, hvor alle entrepriser er i fuld gang med apteringsarbejderne. Rejsegildet markerer en særlig begivenhed i byggeprocessen og er samtidig en anledning til at anerkende det gode samarbejde mellem alle involverede parter.

Udvidelsen af Trinity Hotel omfatter nye konferencefaciliteter, en ny foyer samt 44 værelser, der skal styrke hotellets samlede kapacitet og skabe endnu bedre rammer for både møde- og hotelgæster.

De nye faciliteter forventes taget i brug i starten af 2027, hvor Trinity Hotel og Konference byder velkommen i de allerbedste rammer for konferencer, ophold og arrangementer.

NRE Denmark A/S, Finsensvej 3, DK-7430 Ikast Tlf. 87 12 49 50