NRE Denmark afleverer boligprojekt i Nordhavn

NRE Denmark A/S Trelleborggade 3 DK-2150 Nordhavn
2. marts 2016
NRE Denmark A/S har netop afleveret 37 ejerlejligheder på Sandkaj 1.03 i Nordhavn til bygherre NREP Copenhagen Residential Fund I, der administreres af NREP og Agenda Property. Cirka halvdelen af ejerlejlighederne er allerede solgt, og de første beboere flytter ind til marts. Byggeriet på Sandkaj er det første af NRE Denmarks tre boligprojekter i Nordhavn, som er klar til aflevering.
 
Med beliggenhed i det indre Nordhavn ud til havnebassinet har de fleste af lejlighederne udsigt mod vandet. Byggeriet er opført i 4-6 etager, lejlighederne er 69-147 kvm. og har 2, 3 eller 4 værelser. Alle lejligheder har egne altaner, og der er også to fælles tagterrasser. Byggeriet, der er på i alt 4332 etagemeter inkl. 414 kvadratmeter kælder, ligger få minutters gang fra Nordhavn Station.
 
Jonas Olesen, som er salgsansvarlig hos NRE Denmark, siger: ”Vi har haft et vældig godt samarbejde med NREP og Agenda Property igennem hele projektperioden, og vi er meget tilfredse med det færdige resultat på Sandkaj 1.03.”
 
Projektet på Sandkaj 1.03 blev igangsat i 2012 af Corpus Development som del af en aftale med By & Havn om at udvikle i alt fire byggefelter i Nordhavn. I 2013 overdragede Corpus Development den videre projektudvikling til NRE Denmark. Efterfølgende har NRE Denmark indgået aftale med NREP Copenhagen Residential Fund I, hvor Sadolin & Albæk har været involveret som rådgiver. Arkitekt på projektet har været E+N Arkitektur.
 
Pressekontakt NRE Denmark A/S:
Betina Ramsgaard Sørensen
Mobil: 40 14 19 71
Mail: bs@nre.dk
 
Øvrig kontakt til NRE Denmark A/S:
Projektleder Anders Lindsted Sørensen
Mobil: 30 93 94 78
Mail: als@nre.dk

Foto af byggeriet kan downloades her:
 
Billedtekst:
De nye lejligheder ved Sandkaj 1.03 i Nordhavn får facade ud til havnebassinet (foto: NRE Denmark A/S).
 
Om Nordic Real Estate Partners (NREP):
NREP er en nordisk ejendomsfondsforvalter, der arbejder med værdiskabende og fokuserede investeringsstrategier. NREP har primært fokus på moderne logistik, dagligvarebaseret detailhandel, opbevaringscentre og bolig. 
 
Om Agenda Property (Agenda):
Agenda deltager på partnerbasis eller som individuel rådgiver i udvikling af projekter, hvor de har den komplette pakke for værditilvækst særligt inden for bolig, kontor og butiksejendomme.

Om NRE Denmark:
NRE Denmark er baseret på 25 års erfaring inden for bygge- og ejendomsbranchen. Som totalentreprenør tager NRE Denmark ansvar for den samlede proces fra ideskabelse til myndighedskontakt, udlejning, byggeri og salg.
NRE Denmark A/S Trelleborggade 3 DK-2150 Nordhavn