NRE Denmark afleverer 173 lejligheder ved DR Byen til AP Pension

NRE Denmark A/S Trelleborggade 3 DK-2150 Nordhavn
15. november 2016
NRE Denmark A/S har netop afleveret 173 lejelejligheder ved DR Byen i Ørestad Nord til bygherren AP Pension. De første lejere ér flyttet ind.
 
Karrébebyggelsen, der er døbt Schades Have, er opført i fem til otte etager. Lejlighederne varierer i størrelse fra 1-6 værelser. Byggeriets samlede areal er cirka 17.000 kvadratmeter opført omkring et fælles gårdrum. En del af lejlighederne har udsigt til Amager Fælled. I gadeplan bliver der fire mindre butikslejemål, blandt andet en café, frisør og kiosk.
 
Schades Have ligger med DR Byen som umiddelbar nabo, og byggeriet ligger dermed også tæt på metrostation DR Byen og Københavns Universitet.
 
Jonas Olesen, som er salgsansvarlig hos NRE Denmark, siger: ”Vi har haft et meget fint samarbejde med AP Pension igennem projektet, og vi glæder os over nu at have afleveret et spændende byggeri med en attraktiv beliggenhed, hvor vi har forsøgt at skabe de optimale rammer for familielivet i byen.” 
 
Byggeriet af Schades Have blev igangsat i august 2015 med NRE Denmark som totalentreprenør. AP Pension er bygherre, Arkitema er arkitekt og Arne Elkjær er ingeniør på byggeriet.
 
Pressekontakt NRE Denmark A/S:
Betina Ramsgaard Sørensen
Mobil: 40 14 19 71
Mail: bs@nre.dk

Øvrig kontakt til NRE Denmark A/S:
Projektleder Martin Due Christensen
Mobil: 30 55 59 56
Mail: mdc@nre.dk
 
Fotos af byggeriet kan downloades her:
Schades Have - facade
Schades Have - gårdrum 1
Schades Have - gårdrum 2
Schades Have - gårdrum 3

Billedtekst:
De 173 nye lejelejligheder i Schades Have ved DR Byen er opført af NRE Denmark. De er tegnet af Arkitema. AP er bygherre.
 
Om NRE Denmark:
NRE Denmark er baseret på 25 års erfaring inden for bygge- og ejendomsbranchen. Som totalentreprenør tager NRE Denmark ansvar for den samlede proces fra ideskabelse til myndighedskontakt, udlejning, byggeri og salg.
 
NRE Denmark A/S Trelleborggade 3 DK-2150 Nordhavn