Ny Netto-butik og 40 nye ejerlejligheder på Vallensbæk Stationstorv

NRE Denmark A/S Trelleborggade 3 DK-2150 Nordhavn
18. november 2016
Byggeriet af 40 nye ejerlejligheder og en ny Netto-butik på Vallensbæk Stationstorv er netop gået i gang. Bygherre er en fond administreret af Nordic Real Estate Partners, og NRE Denmark A/S er totalentreprenør.
 
Netto-butikken bliver afløser for kædens nuværende butik på den modsatte side af stationstorvet.
 
Ejerlejlighederne opføres i høj arkitektonisk kvalitet med størrelser fra 39 til 100 kvadratmeter og med en fælles taghave. Nettos nye butik bliver på 1200 kvadratmeter. Det samlede bebyggede areal bliver 4200 etagemeter.
 
Byggeriet bliver del af den omfattende udbygning af centerområdet i Vallensbæk, som er undervejs både nord og syd for Vallensbæk Station. I området kan opføres i alt 19.550 kvadratmeter detailhandel. Der ligger allerede en række dagligvarebutikker og restauranter, herunder SuperBrugsen, Netto og Rema 1000, McDonalds, Dominos Pizza, en kinesisk restaurant samt et motionscenter.
 
Vallensbæk Kommune ønsker, at der generelt skabes bedre vilkår for handel for kommunens borgere samt øget tryghed gennem flere boliger, og der er lagt op til kraftig vækst og byfortætning i hele området. Visionen er at skabe sammenhæng fra Stationstorvet ned mod Strandparken, eventuelt med et promenadebånd i ramblastil langs Vallensbæk Torvevej.
 
I forbindelse med byggeriet bliver parkeringspladsen på den sydlige side af Vallensbæk S-togsstation omlagt, og grunden, hvor den nye ejendom opføres, bliver udvidet med en del af det arealet fra Vallensbæk Torvevej. Flere af de store veje i området gøres smallere, og den generelle fartgrænse i området vil fremover blive højst 50 km/t med forbedrede forhold for fodgængere og cyklister.
Byggeriet forventes at stå færdigt i december 2017. Det er tegnet af Skovhus Arkitekter, og HAMI Consult er rådgivende ingeniører.
 
Pressekontakt, NRE Denmark:
Betina Sørensen
Mobil: 40 14 19 71
Mail: bs@nre.dk  

Øvrig kontakt til NRE Denmark:
Projektleder Jonas Stamp
Mobil: 40 92 59 43
Mail: js@nre.dk  
 
Yderligere oplysninger om lejlighederne:
Nordic Real Estate Partners
Tlf: 39 48 49 00
Mail: info@nrep.dk

Visualisering af byggeriet kan downloades her:

Billedtekst:
Det nye byggeri på Vallensbæk Stationstorv får en Netto butik i stueetagen og i alt 40 ejerlejligheder. (illustration: Skovhus Arkitekter).
 
Om NRE Denmark:
NRE Denmark A/S leverer nøglefærdige byggeprojekter som opfylder de seneste kvalitets- og energikrav. NRE Denmark er baseret på 25 års erfaring inden for bygge- og ejendomsbranchen. Som totalentreprenør tager NRE Denmark ansvar for den samlede proces fra ideskabelse til myndighedskontakt, udlejning, byggeri og salg.
 
Om Nordic Real Estate Partners (NREP):
NREP er en nordisk ejendomsfondsforvalter, der arbejder med værdiskabende og fokuserede investeringsstrategier. NREP har primært fokus på moderne logistik, dagligvarebaseret detailhandel, opbevaringscentre og bolig.
 
NRE Denmark A/S Trelleborggade 3 DK-2150 Nordhavn