Rema 1000 åbner nu sin sjette butik i Silkeborg. Den 1200 kvadratmeter store discountbutik på Funder Bygade er opført i totalentreprise af NRE Denmark A/S. Byggeriet er opført på fem måneder, og er netop afleveret til tiden uden mangler.
"Vi glæder os over vores nye rummelige og indbydende butik i Funder. Butikken er bygget, så den giver et godt overblik og plads til at komme rundt. Det ved vi, kunderne sætter stor pris på," siger regionschef i Rema 1000, Klaus Pedersen, der også glæder sig over de ekstra mange og store p-pladser.
Den nye butik er beliggende i et nyt centerområde vest for Funders ældre bymidte med gode tilkørselsforhold fra både Skærskovhedevej og Funder Bygade. Butikken er etableret med 83 tilhørende parkeringspladser, og den bliver en del af et større centerområde, som vil blive udbygget i løbet af de kommende år.
Jonas Olesen, der er salgsansvarlig hos NRE Denmark, siger: ”Det er med stor glæde, at vi endnu engang har afleveret en flot butik til Rema 1000. Vi er meget tilfredse med det gode samarbejde, som har betydet, at vi er kommet igennem med en byggetid på kun 5 måneder. Vi er også stolte over tilliden, som Rema endnu en gang har vist os, og ønsker Funders nye købmand alt godt for fremtiden.”
Rema Butiksudvikling A/S er bygherre. Dansk Butikstjeneste er arkitekter.
Pressekontakt NRE Denmark A/S:Søren Katholm
Mobil: +45 31 44 15 95
Øvrige henvendelser:Projektleder Jonas Stamp
Mobil: +45 40 92 59 43
Illustration:Foto af den netop afleverede butik i Funder kan downloades
her.
Billedtekst:Købmand Carsten Rasmussen foran den nye Rema 1000 butik i Funder (foto: Rema 1000)
Om Rema 1000:Rema 1000 er en landsdækkende discountkæde med i alt 288 dagligvarebutikker i Danmark. I Rema 1000 er fokus på kvalitet til lave priser. Rema 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokalkendte købmænd i spidsen for den enkelte butik. Det danske hovedkontor ligger i Horsens.
Om NRE Denmark:NRE Denmark A/S leverer nøglefærdige byggeprojekter, som opfylder de seneste kvalitets- og energikrav. NRE Denmark er baseret på 25 års erfaring inden for bygge- og ejendomsbranchen. Som totalentreprenør tager NRE Denmark ansvar for den samlede proces fra ideskabelse til myndighedskontakt, udlejning, byggeri og salg.