Retail | NRE - Let's Build Together

Retail

Nye dagligvarebutikker i Virklund

Ejendoms- og entreprenørkoncernen NRE Denmark A/S er valgt som entreprenør på opførelsen af to nye moderne dagligvarebutikker og et pizzeria i Virklund syd for Silkeborg.

Projekterne gennemføres i tæt samarbejde med Dansk Butikstjeneste og bygherrerne Reitan (REMA 1000) og Brugsforeningen TRYG. Projekterne styrker det lokale dagligvareudbud for borgere og besøgende i området. De to nye butikker skal opføres på en matrikel ved Virklundvej i Virklund og vil tilsammen bidrage til at dække en voksende efterspørgsel i takt med områdets fortsatte befolkningstilvækst.
Dansk

Nyt butiks- og restaurationsprojekt i Skejby

NRE er stolte af at være valgt som totalentreprenør på et spændende nyt projekt i Skejby ved Aarhus, hvor vi i samarbejde med bygherre Prisma Properties skal opføre tre butikker og en restaurant på Karl Krøyers Vej 1. Projektet omfatter i alt ca. 6.700 m² og kommer til at danne rammen om et attraktivt butiks- og oplevelsesmiljø i et af Aarhus’ mest dynamiske erhvervsområder.
Dansk

Aflevering af Burger King i Tilst sætter punktum

Tirsdag den 15. november kl. 10.00 åbner Burger King kædens nye restaurant i krydset Viborgvej-Havkærvej i Tilst. Restauranten er opført af NRE Denmark i totalentreprise for Hesø Group A/S.
 
Den nye restaurant er 830 kvadratmeter i et plan med dobbelte drive-in baner, selvbetjeningsterminaler og kædens nye moderne skandinaviske udseende, som adskiller restauranten i Tilst fra kædens eksisterende restauranter i Aarhus.
 
Dansk

Rejsegilde på Danmarks største havecenter

Den 7. december blev der fejret rejsegilde på Plantorama Taastrup.

Der har den seneste tid været heftig aktivitet på byggepladsen af det intet mindre end 15.000 m2 store center, hvor både betonelementer og stål er blevet rejst.

Under rejsegildet blev der holdt taler fra Plantoramas direktør Peter Vang Christensen og NRE’s Jacob Eiskjær Olesen.

Når Plantorama Taastrup står færdigt, vil det både være Danmarks og Nordens største havecenter.
Dansk

Aldi afleveret i Silkeborg

NRE Denmark A/S har netop afleveret en 1.200 kvadratmeter nyopført dagligvarebutik med tilhørende parkeringspladser i den nordvestlige del af Silkeborg.

Butikken er opført i totalentreprise for Ejendomsselskabet NH1 Silkeborg ApS og med Aldi som lejer.
 
Den nye butik er beliggende i et etableret butiksområde med dagligvarebutikker som Dagrofa Foodservice, Netto og SuperBrugsen, og opført efter Aldis nye og moderne koncept med brede gange, lyse rum og bake-off afdeling.

Butikken åbner fredag den 25. november på adressen Nordre Højmarksvej 1. 
Dansk

NRE bygger Aldi-butik i Silkeborg

NRE Denmark A/S og Ejendomsselskabet NH1 Silkeborg ApS har indgået en totalentreprisekontrakt omkring opførelsen af en Aldi i den nordvestlige del af Silkeborg. Ejendomsselskabet NH1 Silkeborg er bygherre på byggeriet, mens NRE Denmark er totalentreprenør.
 
Den nye Aldi vil blive cirka 1.200 kvm med forventelig 85 tilhørende parkeringspladser. Butikken kommer til at leve op til butikskædens nye og moderne koncept med brede gange, lyse rum og bake-off afdeling til tilberedning af brød og kage.
 
Dansk

NRE afleverer udvidelse af Plantorama Hillerød

NRE Denmark A/S har afleveret en ny tilbygning til Plantoramas eksisterende havecenter i Hillerød. NRE Denmark har opført udvidelsen i totalentreprise i tæt samarbejde med Plantoramas projektafdeling.
 
Den nye tilbygning er cirka 4.800 kvadratmeter, og øger centrets samlede areal til 14.800 kvadratmeter. Dermed bliver Plantorama Hillerød Danmarks største havecenter.
 
Dansk

NRE Denmark afleverer tilbygninger til Plantorama i Randers og Viborg

NRE Denmark A/S har afleveret to nye tilbygninger til Plantoramas eksisterende centre i Randers og Viborg. Tilbygningen omfatter cirka 1.400 kvadratmeter i Viborg og cirka 2.200 kvadratmeter i Randers. I begge centre består udvidelsen af en overdækket haveplanteafdeling med fleksibelt tag, som kan åbnes og lukkes efter behov og vejr.
 
Dansk

NRE valgt som totalentreprenør til omdannelse af 45.000 kvm grund i Høje-Taastrup

Plantorama og Hesø Group har netop indgået totalentreprenøraftale(r) med NRE Denmark A/S omkring omdannelsen af en 45.000 kvm grund i Høje-Taastrup til et nyt stort butiks- og handelsområde. Lokalt også kaldet ’Vindmøllegrunden’. 
Dansk

NRE Denmark er påbegyndt 4.800 m2-udvidelse af Plantorama i Hillerød

NRE Denmark A/S er påbegyndt byggeriet af en 4.800 m2 stor udvidelse af det eksisterende Plantorama havecenter i Hillerød. Den nye tilbygning er en såkaldt rovero, hvoraf 1.250 m2 bliver et højlager og 3.450 m2 bliver en overdækket haveplanteafdeling, hvor taget kan åbnes og lukkes efter behov. I forbindelse med udvidelsen øges det samlede parkeringsantal til 500 p-pladser.
Dansk

Sider

Abonnér på RSS - Retail