NRE Sweden får udvidet optionsaftale i Rågsved
NRE Sweden AB Solna Business Park Englundavägen 7D S-17 141 Solna
6. februar 2024
Siden 2020 har NRE Sweden været en af seks bygherrer, der skal udvikle bydelen Rågsved i Stockholm med nye boliger, servicefaciliteter og børnehave. I alt er der planlagt cirka 430 nye boliger i Bjursätragatan-området i Stockholm kommune.
NRE Sweden har siden 2022 haft optionsaftale for 2 byggefelter på Bjursätragatan omkring opførelsen af 12 rækkehuse og cirka 60 lejligheder. Den nye optionsaftale på et tredje byggefelt, som tilføjer omkring 100 ejerlejligheder, blev færdiggjort og underskrevet efteråret 2023, og er beliggende ved siden af de to øvrige byggefelter.
Gennem den udvidede optionsaftale er betingelserne for den oprindelige aftale derudover justeret med hensyn til ejerform. Den nye aftale tillader således udover ejerboliger også et nyt koncept i form af co-living for unge voksne.
"Vi er meget glade for, at Stockholm Kommune har givet os tilliden til at udvikle endnu et kvarter i Rågsved," siger Eric Engdahl, projektudvikler hos NRE Sweden. "Det er særligt glædeligt, at vi inden for rammerne af optionsaftalen nu også får mulighed for at udvikle fællesboliger, en boligform som vi tror stærkt på. Vi styrker dermed nu muligheden for at tilbyde et bredt spektrum af boliger i forskellige størrelser og ejerformer som en inkluderende form for byudvikling. Det tror vi er en succesfaktor for social bæredygtig udvikling."
Byggefelterne ligger langs med Bjursätragatan med gåafstand til både Rågsved’s naturområde og metroen. I løbet af 2022/23 har lokalplanen været i høring, og arbejdet med tilpasninger inden godkendelsesfasen foregår.
Det forventes, at lokalplanen træder i kraft i løbet af 2026
NRE Sweden AB Solna Business Park Englundavägen 7D S-17 141 Solna