Nyt butiks- og restaurationsprojekt i Skejby
NRE Denmark A/S, Finsensvej 3, DK-7430 Ikast
22. september 2025
NRE er stolte af at være valgt som totalentreprenør på et spændende nyt projekt i Skejby ved Aarhus, hvor vi i samarbejde med bygherre Prisma Properties skal opføre tre butikker og en restaurant på Karl Krøyers Vej 1. Projektet omfatter i alt ca. 6.700 m² og kommer til at danne rammen om et attraktivt butiks- og oplevelsesmiljø i et af Aarhus’ mest dynamiske erhvervsområder.
Byggeriet får et markant arkitektonisk udtryk med grønne facader i listebeklædning og sedum mos på tagene, som både bidrager til et smukt visuelt indtryk og til en mere bæredygtig løsning. Sedumtage hjælper med at håndtere regnvand, forbedre isolering og skabe nye grønne elementer i bybilledet. Projektet er kendetegnet ved en kombination af moderne detailhandel og fokus på bæredygtighed. Med butikker og restaurant samlet under ét tag skabes et levende byrum, der styrker områdets handelsudbud og bidrager til lokal udvikling.
Byggeriet forventes igangsat i løbet af 4. kvartal 2025, og de første kunder kan se frem til at besøge de nye butikker og restauranten i efteråret 2026.
NRE Denmark A/S, Finsensvej 3, DK-7430 Ikast