LEDIGE STILLINGER

  •  Bygningskonstruktørpraktikanter - forår 2026

    Er du under uddannelse til bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, og skal du i praktik i foråret 2026? Vil du være med på byggepladsen, og prøve kræfter med virkeligheden? Så har du mulighed for at få en spændende praktikplads på et af vores kommende projekter i Midt- eller Østjylland.
    Vi søger engagerede praktikanter, der har lyst til at være en aktiv del af vores projektteams og få praktisk erfaring med byggeledelse.

    Dine opgaver og muligheder
    Som praktikant hos os bliver du tilknyttet et konkret byggeprojekt og får daglig gang på byggepladsen. Du bliver en del af teamet, og får mulighed for at arbejde med bl.a.:
    • Deltagelse i projekteringsmøder
    • Indhentning af tilbud
    • Kontrahering med underentreprenører
    • Tilsyn og opfølgning på byggepladsen
    • Koordinering af sikkerhed og arbejdsmiljø
    • Økonomiopfølgning og dokumentation
    • Kvalitetssikring og tidsstyring

    Du får masser af ansvar og muligheder for at lære gennem praksis – selvfølgelig med støtte fra vores erfarne projekt- og byggeledere.

    Din profil
    Du er under uddannelse til bygningskonstruktør, gerne med en håndværksmæssig baggrund. Du kommer til at samarbejde og sparre med vores erfarne projektledere, men vi forventer også, at du har mod på selvstændigt at tage fat og kaste dig ud i opgaverne. Du er nysgerrig, struktureret og klar på at lære. Du kommunikerer klart og løsningsorienteret, og behersker dansk både mundtligt og skriftligt. 

    Ansøgning
    Send din ansøgning og CV til mail@nre.dk. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

  •  Uopfordret ansøgning

    Vi er altid interesseret i at høre fra kompetente mennesker. Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning eller ringe til os – og måske ender vi med en snak over en kop kaffe. Det kan være, at en af vores ledige stillinger passer din profil.

     

    Sådan søger du:

    Send din ansøgning til mail@nre.dk

     

    Har du spørgsmål?

    Kontakt os på mail@nre.dk eller tlf. nr.: +45 87 12 49 50
    hvis du har spørgsmål.

    Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder i vores persondatapolitik.