Rejsegilde for 40 boliger og ny butik i Vallensbæk
NRE Denmark A/S Trelleborggade 3 DK-2150 Nordhavn
4. maj 2017
Onsdag den 3. maj 2017 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel på de omkring 40 gæster, som var mødt op til rejsegilde på Vallensbæk Stationstorv. Byggeriet, der kommer til at rumme 40 ejerboliger og en ny Netto-butik, er kommet godt fra start og forventes at stå færdigt i december 2017.
Som traditionen foreskriver var der krans på taget, pølsevogn, taler og dertil hyggeligt samvær med deltagelse af håndværkere, repræsentanter fra kommunen, arkitekt, bygherrerådgiver Henrik Vangsted og bygherre NREP.
På vegne af bygherre udtrykte Henrik Vangsted stor tilfredshed med kvaliteten af arbejdet og roste håndværkerne for deres indsats og arkitekterne for bygningens arkitektoniske udtryk.
Jacob Olesen fra NRE Denmark udtrykte ligeledes i sin tale en stor tak til håndværkerne for godt og effektivt arbejde. Han takkede også Vallensbæk Kommune samt rådgivere, ingeniører og bygherre for et godt og positivt samarbejde.
Pressekontakt, NRE Denmark:Søren Katholm
Mobil: 31 44 15 95
Mail:
sbk@nre.dk Øvrig kontakt, NRE Denmark:Projektleder Jonas Stamp
Mobil: 40 92 59 43
Mail:
js@nre.dk Yderligere oplysninger om lejlighederne:Nordic Real Estate Partners
Tlf: 39 48 49 00
Mail:
info@nrep.dkBilledtekst:40 nye boliger og en Netto-butik på vej i Vallensbæk (fotos: NRE)