NRE Group kom ud af 2015 med hidtil bedste resultat
NRE Group A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast
18. april 2016
Totalentreprenøren NRE Group A/S i Ikast opnåede i 2015 et samlet koncernoverskud på 39,7 mio. kr. før skat. Virksomheden, der blev etableret i 2010, fortsætter dermed sin positive vækst for femte år i træk.
Resultatet for 2015 er virksomhedens hidtil bedste. Det positive resultat betyder, at egenkapitalen er vokset fra 63,8 mio. kr. i 2014 til nu 92,8 mio. kr.
Størstedelen af NRE Groups aktiviteter er entreprenøropgaver, der udføres i selskabet NRE Denmark A/S. Direktør for NRE Denmark A/S, Jacob Eiskjær Olesen, siger: ”Det går i øjeblikket ganske stærkt i entreprenørbranchen, og det gælder også for NRE. Vi er ydmyge over for den tillid, vi møder fra vores partnere, og vi oplever jævnligt at blive inviteret med ind i spændende og udfordrende projekter.”
Jacob Eiskjær Olesen siger om årets resultat og det kommende år: ”Vi finder resultatet for 2015 tilfredsstillende. Vi har i 2015 indgået aftaler om boligbyggeri til aflevering i 2016, og vi forventer derfor, at vi også i 2016 kommer til at øge vores indtjening.”
NRE Group leverer nøglefærdige byggeprojekter og står for den samlede proces fra idéskabelse til færdigt byggeri. Virksomheden er aktiv på det danske og det svenske marked og har primært fokus på byggeri af bolig-, butiks- og domicilejendomme.
Se NRE Groups koncernregnskab
her.
Yderligere oplysninger:Jacob Eiskjær Olesen
Mobil: 29 26 85 79
Mail:
jeo@nre.dk