Torsdag den 9. juni 2016 var der første spadestik på AP Pensions byggeri Ny Ellebjerg i Valbys gamle industrikvarter. Begivenheden blev markeret af direktør Peter Olsson fra AP Ejendomme A/S sammen med teknisk direktør Kurt Laursen fra NRE Denmark A/S.
Peter Olsson fra AP siger: ”Vi er meget tilfredse med nu at igangsætte byggeriet af de 102 lejelejligheder, som vi mener vil være et godt match til den voksende efterspørgsel i København. Derudover vil ejendommen blive et godt supplement til AP’s eksisterende ejendomsportefølje.”
Jonas Olesen, der er salgsansvarlig hos NRE Denmark, siger: ”Vi er glade for og stolte over endnu en gang at blive valgt som total entreprenør for AP. Den indsigt og fortrolighed, man opnår ved at samarbejde om flere projekter, giver markante fordele for begge parter.”
Det nye byggeri ligger på hjørnet af Kløverbladsgade og Carl Jacobsens Vej tæt ved Ny Ellebjerg Station. Det opføres i op til 6 etager og får et samlet areal på 10.200 kvm. Lejlighederne bliver i størrelsen 50-150 kvm.
Bygningen opføres med en facade i rødbrune tegl. Lejlighederne bygges med altaner og enkelte lejligheder får egen tagterrasse. Gårdrummet indrettes med grønne områder, og i kælderplan bliver der en mindre p-kælder til brug for ejendommens beboere. I dele af stueetagen indrettes erhvervslejemål.
NRE Denmark er totalentreprenør på projektet. Arkitema Architects har tegnet byggeriet. Arne Elkjær A/S er rådgivende ingeniører, og Bytoft Consulting ApS er bygherrerådgiver. DEAS står for udlejning.
Pressekontakt AP:Direktør Peter Olsson
Mobil: 20 98 50 18
Kontakt vedr. udlejning:DEAS
Tlf.: 70 30 22 02
Mail: bolig@deas.dk
Pressekontakt NRE:Bjørn Kassøe Andersen
Mobil: 42 44 03 30
Mail: bka@nre.dk
Øvrig kontakt til NRE:Projektchef Finn Jørgensen
Tlf.: 22 79 70 01
Mail: fj@nre.dk
Foto fra 1. spadestik kan downloades
her:
Billedtekst:
Peter Olsson, AP og Kurt Laursen, NRE tager første spadestik (foto: NRE Denmark).
Om AP Pension:AP Pension har firmapension som kerneforretning. Pensionsselskabet er uafhængigt, demokratisk ledet og kundeejet, og det har rødder tilbage til andelsbevægelsen i begyndelsen af forrige århundrede.
Om NRE Denmark:NRE Denmark er baseret på 25 års erfaring inden for bygge- og ejendomsbranchen. Som totalentreprenør tager NRE Denmark ansvar for den samlede proces fra ideskabelse til myndighedskontakt, udlejning, byggeri og salg.