NRE valgt som totalentreprenør på Havneøen i Vejle
NRE Denmark A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast
7. juli 2016
Kirk Kapital og AP Pension har indgået aftale med NRE Denmark A/S om at varetage opgaven som totalentreprenør for byggeriet af det eksklusive boligområde Havneøen i Vejle.
Første fase af byggeriet omfatter 10.700 kvadratmeter med 55 lejligheder i 1. og 2. række ud mod Vejle Fjord. De første lejligheder forventes klar til indflytning inden udgangen af 2018.
Opførelsen af de fire punkthuse på henholdsvis 5, 7, 9 og 11 etager er igangsat. Aktuelt støbes der fundamenter, og omkring årsskiftet begynder opførelsen af punkthusenes ydervægge. Hele byggeriet opføres i samme teglmateriale men med forskellige facadeudtryk for hvert enkelt hus.
Boligområdet på Havneøen er tegnet af Arkitema Architects. Sammen med Kirk Kapitals nye domicil, der er tegnet af Olafur Eliasson, kommer Havneøen til at udgøre en del af Vejles nye havnefront. Området indgår i det samlede promenadeforløb ud mod Vejle Fjord, hvor der bliver et levende og tilgængeligt miljø, der sikrer offentlighedens adgang til kysten.
Lejlighederne bygges i størrelser fra 140 til 400 kvadratmeter, og de otte største udføres som 2-etagers penthouselejligheder. Lejlighederne i fase 1 udbydes til priser fra 4,5 mio. til 16 mio. kr. Salg af lejlighederne varetages af Home Projektsalg i Vejle.
Visualiseringer af byggeriet kan downloades her:Visualisering nr. 1Visualisering nr. 2Visualisering nr. 3Visualisering nr. 4Billedtekst:Visualiseringer af det nye boligbyggeri på Havneøen i Vejle (illustration: Arkitema Architects).
Pressekontakt, Kirk Kapital:Helle F. Andersen
Tlf: 33 44 50 00
Pressekontakt, AP Pension:Peter Olsson
Mobil: 20 98 50 18
Pressekontakt, NRE Denmark A/SKurt Laursen
Mobil: 30 93 94 79
Kontakt vedr. salg af lejligheder:Home Vejle
Tlf: 75 82 28 11
Mail:
vejle@home.dk