På 10-års dagen for åbningen af Danmarks første og hidtil eneste World Trade Center, slår vi dørene op til Ballerups nye vartegn. Som planlagt står det imponerende højhus nu klart, og de første virksomheder er allerede i fuld gang med at finde sig til rette i de nyindrettede lejemål. Højt til loftet, synlige installationer, rå betonvægge, gulv til loft vinduer og en fantastisk udsigt er bare nogle af de ting, virksomhederne kan glæde sig over i byggeriet, der er miljøcertificeret med DGNB sølv.